Frisk træ
Jeg erindrer svagt fra min barndom at jeg har prøvet at snitte i frisk træ. Det er en helt vidunderlig følelse og bestemt meget afslappende, men snitter man forkert er skaden sket og uoprettelig. Det er helt sikkert noget jeg vil prøve med mine elever og jeg ønsker mig en snittebog i julegave.
Det var sådan set ikke noget problem at lave en kniv, men knivklingen vi brugte, koster ca. 50 kr (siger Lars) Jeg kan dog ikke finde dem til den pris! Det vil derfor desværre ikke være realistisk, at eleverne laver deres egen kniv! Men dejligt projekt, hvis pengene kunne findes. Heldigvis er der så andre ting man kan lave i frisk træ.
På dette første billede skal stammen flækkes, der kan blive 4 skæfter ud af denne stamme. Den gule hammer kaldes en fiberhammer, jeg ved ikke hvad ”flækkeren” hedder?
Kom først malertape om bladet, derefter gaffatape, så man ikke kommer til at skære sig.
Så skal der bores lodret med i træet til at sætte klingen fast. Da træet er fugtigt, vil det trække sig sammen om bladet, så det kommer til at sidde helt fast. Man stikker bladet i spændeskruen på høvlebænken, og slår med fiberhammeren på træet. Der skal slås til.
For at kunne arbejde videre med træet skal man flække flere kanter af med en lille økse.
Man kan også bruge en kniv til at skrælle flere kanter af.
Jeg valgte også at bruge høvlen, for at få kanterne af.
Der er stadig masser af slibearbejde tilbage. Men den er allerede blevet brugt til dyredesign opgaven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar