Innovationsopgave Måltidet

Innovationsopgave: Design til måltidet

af Heidi Odgaard og Pernille Frese

________________________________________________________

FM- Fast & Movable  

Formålet:

Formålet med opgaven er at fremme den studerendes erfaringer og viden om at arbejde kreativt og innovativt med design og håndværk.

1. Måltidet og målgruppen

Sommer, sol og frokost i det fri.

Solen står højt på himlen, og naturen står i fuldt flor. Duften af blomster og lyden af bier der summer er umulig at undgå. Sommertøjet er fundet frem og familien er netop ankommet, med deres hav af børn. Klokken har slået 12, og frokosten skal selvfølgelig nydes i parken. Havemøblerne bæres ned fra lejligheden og tages i brug.

Første gang solen har rykket sig tilpas meget, bliver I enige om at flytte havesættet ud i solen igen. Det nye havesæt, består af stole med små klapborde, både med og uden rygstøtter, taburetter og benstøtter. alt sammen fra samme koncept, som er skabt til netop dette formål.

Enkelt, sammenklappelig, bæredygtigt og bedst af alt fuldstændig flytbart for den enkelte.

__________________________________________________________________

2. Idegenerering og ideudvikling

Oprindeligt startede vores ide som frokost i det fri, heraf navnet udefrokost.

Udefrokost gav os flg. stikord:

• bål
• haven
• flytbar
• enkelt/ ukompliceret.
• sammenklappeligt

Hvilket skabte vores første ideer til vores koncept omhandlende det sammenklappelige element, som vores flytbare og funktionelle møbler skulle indeholde.

Inspirationsbilleder

4. Forslag til undervisningsforløb

Fag/ klassetrin	Håndværk og Design	Valgfag ( 7-9 klasse)
Varighed	1-3 måneder
Mål	Koncept: Eleverne skal arbejde løsningsorienteret med udarbejdelse af et koncept til måltidet.	Produkt og proces: Eleverne skal tænke kreativt i forhold til produktets form, funktion og udtryk og arbejde i enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling.
Fagligt Indhold	Læringsmål Eleverne kan udarbejde kreative design detaljer til selvvalgt koncept. Eleverne kan udarbejde og færdiggøre et selvvagt produkt som opfylder de oplyste krav.	Tegn på læring Eleverne udvælger en ide og kan redegøre denne på skitseform.   Eleverne  kan udarbejde løsningsforslag. Eleverne vælger de rigtige værktøjer under produktfremstillingen. Eleverne samarbejder selvstændigt i grupperne. -        Eleverne færdiggør deres arbejde til aftalte tid.
Kompetence- områder Håndværk - Materialer Design	Kompetencemål Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling	Færdigheds- og vidensmål Materialeforarbejdning: Fase 2. Eleven kan skelne mellem bløde og hårde materialers anvendelsesmuligheder. Ideafprøvning: Fase 2. Eleven kan afprøve ideer i forhold til produkters form og funktion
Arbejdsformer	Selvstændigt gruppearbejde, fælles oplæg i plenum.
Elev forudsætninger	At eleven kan arbejde selvstændigt, samt tage imod hjælp og indgå i gruppearbejder.
Materialeliste	Bæredygtige materialer fra værkstedet og i omkringliggende natur.
Evaluering	Konceptet, produkt/produkterne og processen udmunder i en fernisering for resten af skolen, samt evt.  forældrene.

Teori

Når vi arbejder med innovativ didaktik skelner vi mellem innovation i selve tilrettelæggelsen af undervisningen og udvikling af undervisningsformerne som via. en kompetencemålssætning skaber plads til entreprenørskab hos den enkelte.

I dette tilfælde satses der på at skabe et innovativt undervisningsforløb, og der tillægges en vigtighed i det at innovativ didaktik bygger på kreativitet, ideskabelse og processen når vi fokusere på at tilrettelægge innovation i undervisningsplanlægningen.

Her forsøger vi at skabe en undervisning som gennem rammesætning af mål, udgøre det at eleverne kan producere et produkt ud fra ide og proces. Dette forsøger at skabe en naturlig retning af undervisningen. Retningen forsøger at flytte eleverne fra den traditionelle tankegang videre til den innovative tankegang. Ved at opstille et kendt emne skal eleverne gennem design skabe et koncept, som skal tage hensyn til især tre faktorer.

Designbegrebet defineres her som formning af ting der er båret af tre hensyn: brugsværdi, skønhedsværdi og symbolværdi, hvilket vi også kender fra Jeppesens tre begreber som funktion, æstetik og kommunikation. Disse tre er valgt som definition på begrebet, da fagformålet for faget håndværk og design netop angiver elevernes tilegnelse af kompetencer i de tre felter æstetik, funktion og kommunikation som formålet med undervisningen i faget. Dette er der dog ikke tage udgangspunkt i under selve målet for vores undervisningsplanlægning, men snarer brugt som rettesnor for vores proces.

Allerede i starten af dette forløb er der stillet klare spørgsmål for at komme nærmere det endelige produkt. Dette ligger især under idégenereringen og idéudviklingen, af genstanden. Spørgsmålene her var spørgsmål som hvor foregår måltidet?, hvem deltager og hvad er særligt ved dette måltid? Hvordan kan det udvikles, afprøves eller performes på en kreativt og innovativ måde? Disse uddybende spørgsmål er en af de vigtigste dele af designprocessen ifølge Jens Bernsen (tidligere direktør på dansk design center). (Illum, Teorier bag design, 2015)

Ydermere er der allerede fra start lagt vægt på en klar inddragelse af Fælles Forenklede Mål. Hvilket sikrede os en fagligt funderet og velovervejet start på en kreativ proces, som opfylder de eftersøgte krav fra Fælles Forenklede Mål.

Vi har også arbejdet med en divergent proces, idet der er udarbejdet en brainstorming, hvor vi associerer og leger med de forskellige ideer. Efterfølgende var en naturlig overgang videre til en konvergent proces, som bestod i at det at indsnævre og udvælge de mest interessante ideer.

Under fremstilling af vores sammenklappelige møbel læner vi os meget op af det teori som Lene tanggard skriver om i sin bog “Kreativitet kan læres”. Hvor hun uddyber kreativitet og læring som værende muligt at lære for alle, som indgår i praksisfællesskaber og ser det kreative som noget der anerkendes som værdifuldt bidrag inden for praksisfællesskaber i et bestemt domæne. (Tanggaard,Kreativitet kan læres,  2008)  I forlængelse ligger vores arbejde ligeledes op af Robinsons bog “kreativitet og læring” som efterskriver “at undervise for at fremme kreativitet går ud på at hjælpe andre med at opdage deres kreative potentiale.” (Robinson, Kreativitet og læring, 2013) hvilket for os er sket i sammenspil med hinanden gennem vores idegenerering som er uddybet under idegenerering og ideudvikling.

I vores egen designproces har vi derved gennemgået faser for forforståelse, ideudviklingen og realisering. Herefter lægger evaluering, som vi uddyber nærmere under fremlæggelsen. Evalueringen af forløbet kommer efterfølgende til at ske i forbindelse med feedback fra underviser, men er også sket allerede undervejs i vores proces. Som Karen Borgnakke efterskriver, sker der altid en løbende evaluering, i det vi arbejder med andre mennesker. Når vi stiller spørgsmål til hinanden og respondere skaber vi en naturlig konstant vurdering. Hvilket altid vil ske når der er tale om værkstedsarbejde. Her spørger elev/lærer løbende hinanden og der gives derved en afvejning af kompetencer mm. Løbende.

Vi har gennem dette forløb begge været yderst begejstret for det at arbejde med et enkelt emne, som her Måltidet. Det at starte et forløb med udgangspunkt i et enkelt, men bredt emne, skaber stor plads til kreative tanker og innovative ideer. Forløbet har skabt grobund for at skabe tilsvarende projekter fremadrettet i egen undervisning. Det at give eleverne mulighed for at arbejde med et selvvalgt koncept, byder på udviklingsmuligheder og giver eleverne plads til sammen at gå fra tanke til produkt.

Innovationsopgave: Åben skole

Pallemøbler til Campus Carlsberg

Formål: I skal udvikle et forløb der er innovativt i håndværk og design, altså et ny måde at bruge faget på, i dette tilfælde i en ny sammenhæng/et nyt sted, og på en måde der skaber værdi for brugeren

Inden idefasen:

Inden der kan arbejdes med vores første fase, idefasen, skal opgaveformuleringen skilles ad, så der er klarhed over hvad opgaven, Åben skole, egentlig indeholder.

Opgaven skal bestå af:

1.      Vælge et sted.

2.    Lokation.

           Undersøge hvad dette særlige sted beskæftiger sig med.

Besøge og undersøge pågældende sted

(observere, interviewe og undersøge  webpage mm.)

3.    Komme med bud på hvad HD kan bidrage med til dette sted.

4.    Lave forslag til et undervisningsforløb

5. Designe og fremstille denne genstand

Bruges teori til at kvalificere egen proces og læringsforløb.

6. Udarbejde et undervisningsmateriale

Der understøtter design og fremstillingen af genstanden. (DETTE MANGLER)

Ydermere skal hele opgaven have et særligt fokus på egen kreative og innovative designproces som bedømmes.

Idefase:

Under idefasen blev der udarbejdet en brainstorm over ‘steder’.  Herefter blev der skrevet på post-it sedler, og sat på planche.

Udfra disse vælges et sted, og der fortsættes med idégenerering i forhold til de 3 – 4 steder, i gruppen.

Her var emner som Glaspusteri, festival, genbrugsstation plejehjem, Gård, tivoli, gadekær, skolegård, umulige hjørner mm.

1. Vælge et sted

Her blev der gennem idefasen udvalgt Campus Carlsberg.

2 + 3 Lokation og hvad kan HD bidrage med?(Undersøge hvad dette særlige sted beskæftiger sig med.

Campus Carlsberg består, efter september 2016, af 8 etager med over 10.000 studerende fra lærer-, pædagog-, tegnsprogstolke- og tekstilformidleruddannelsen, alle samlet under samme tag. Campus bliver en uddannelsesinstitution, som der med de fysiske omgivelser, samarbejder og samværet studierne imellem, vil lokke studerende til at blive hængende. Også når de har fri eller skal forberede sig til næste dags undervisning. Som eksempel er der på 1. sal et 2000 kvadratmeter stort område indrettet til studiecenter, som skaber et godt grundlag for at kunne arbejde tværfagligt. Herudover er der på 2-7 etage, faglokaler, til de enkelte uddannelser. Hver uddannelse har ydermere sin egen ”basecamp”, hvor studerende og undervisere imellem undervisningstimerne kan mødes om dels faglige og sociale synspunkter. På alle etager findes ogå en del loungeområder og gårdhaver.

På 3, 5 og 6. sal findes op til flere gårdhaver og tagterrasser, som sammen rummer over 1500 kvadratmeter. Gårdhaverne sørger for at der rundt på campus optræder en stemning af uderum, trods det meget etageprægede bygningsværk og flere af terrasserne, er med udsigt ud over byen. Her er haverne både med præg af forsøgs- og værkstedshaver såvel som møbler i grønne omgivelser til ren afslapning.

Her forsøger vi at ramme et mere loungepræget uderum, som kunne skabe plads til ren afslapning, med vores kreative og bæredygtige design af pallemøbler.

I dette design viser faget Håndværk og design i høj grad hvad faget kan bidrage med som frisk indspark til de ellers meget boglige fag som folkeskolen indebærer.

I håndværk og design skal eleverne ikke kun  lære om de grundlæggende værktøjer, redskaber og teknikker som det håndværksmæssige element indeholder.  Det er gennem det praktiske arbejde at eleverne bliver i stand til selvstændigt at udvælge den rette arbejdsform, de rette værktøjer, teknikker og maskiner til arbejdsopgaverne. Heri møder eleverne også et alsidigt udvalg af dels hårde og bløde materialer, primært i tekstil, træ og metal. Ydermere er eleverne med i en proces som lærer dem selvstændigt at udvælge, forarbejde og kombinere materialer til produkter med et æstetisk udtryk.

Mange af de opgaver som eleverne typisk møder i dette fag, vil give eleverne muligheden for at arbejdet med egne eksperimenter og erfaringer i designprocesser og vil derved udfordre dem når de udformer produkter fra ide til produkt.  Derudover vil eleverne i vores projekt her kunne arbejde videre med fokus på bæredygtighed og ressourcebevidsthed ved genbrug og redesign gennem vores produktvalg som ligger i det at designe i paller. Faget skaber derved en mulighed for at arbejde kreativt med elevernes fantasi, når de skal forsøge at skabe møbler som gavner vores valgte uderum.

Meningen med forløbet muliggøre at eleverne kan være med til at skabe værdi for andre gennem et et løsningsorienteret projekt, som har til opgave at skabe møbler til det nye campus´uderum. Hvordan eleverne ønsker at arbejde kreativt er op til dem, men der kunne i de valgte pallemøbler arbejdes med forskellige ekstra detajler på det enkelte møbel.

I pallemøblerne ser der en masse forskellige muligheder, som eksempelvis

• Hynder, hvis sofaen skulle stå inden for istedet.
• Armlæn
• Kopholder
• Askebægre
• Øloplukker
• Solceller så man man kan lade sin telefon op. (Ikea har en trådløs oplader.)
• Maling

Disse er kun nogle af de kreative ideer som kunne skabe en mulighed for et selvstændigt præg på det enkelte møbel.

Gennem den kreative proces har gruppen ydermere gennemgået flere faser. Her ses formålet som problem rummet (problem space) og vores opgaveformulering som problemramme. I kreativitetslitteraturen peger man generelt på problemidentifikation (problemfinden) som et nøglebegreb i kreativ problemløsning, og det menes at være et definition kriterium for kreativ tænkning. Under dette forløb ses problemet som værende hvordan skolen kan åbne sig op mod det omgivende samfund.Vores udvælgelse af sted leder os hermed videre til vores næste fase, idefasen.

(Geir Kaufmann, Kreativitet for alle, - Nøgleoperationer i forbindelse med en kreativ problemløsning)

4. Forslag til undervisningsforløb

Fag/ klassetrin	Håndværk og Design
Varighed
Mål	Eleverne skal arbejde løsningsorienteret med udarbejdelse af møbelfremstillinger af paller, som skal skabe værdi for de nye lærerstuderende på campus Carlsberg. Eleven skal tænke kreativt i forhold til produktets form, funktion og udtryk og arbejde i enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling
Fagligt Indhold	Læringsmål Eleverne kan udarbejde kreative design detaljer til pallemøblerne. Eleverne kan udarbejde og færdiggøre et selvvagt produkt som opfylder de oplyste krav.	Tegn på læring -        Eleven vælger de rigtige værktøjer. -        Eleven arbejder selvstændigt -        Eleven færdigøre sit arbejde -        Eleven får en opgave stillet og kommer med et par løsningsforslag til opgaven -        Eleven vælger den idé, eleven vil lave og redegør for, hvordan skitser, billeder og tegninger fastholder designidéen.
Kompetence- områder Håndværk - Materialer Design	Kompetencemål Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling	Færdigheds- og vidensmål Materialeforarbejdning: Fase 1. Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion. Ideafprøvning: Fase 1. Eleven kan afprøve materialer og teknikker i konkrete sammenhænge.
Arbejdsformer	Selvstændigt undersøgende, gruppearbejde.
Elev forudsætninger	At eleven kan arbejde selvstændigt, samt tage imod hjælp.
Materialeliste	Paller: 3 helpaller, 2 halvpaller minimum. Brædder: 6 meter - ca. 50x100mm Skruer
Evaluering

5. Designe og fremstille denne genstand

For at  komme design begrebet lidt nærmere vælger vi at definere begrebet. Designbegrebet defineres her som formning af ting der er båret af tre hensyn: brugsværdi, skønhedsværdi og symbolværdi, hvilket vi også kender fra Jeppesens tre begreber som funktion, æstetik og kommunikation. Disse tre er valgt som definition på begrebet, da fagformålet for faget håndværk og design netop angiver elevernes tilegnelse af kompetencer i de tre felter æstetik, funktion og kommunikation som formålet med undervisningen i faget.

Gennem arbejdet med fremstillingen af dette produkt, har vi primært arbejdet med kommunikative kompetencer i formsproget af pallemøblet. Ligeledes har der inden udvælgelse af materialevalget ligget overvejelser omkring æstetikken, udtrykket og funktionen. Hvor det endelige valg på materiale faldt på genbrug af palle. De rustikke pallemøbler, har et mere cool og afslappet udtryk, end et mere skarp minimalistisk design ville have, og skaber en god kontrast til det nyopførte campus. Her optræder også et behov for at stille de rigtige spørgsmål allerede i begyndelsen, som er det vigtigste i hele designprocessen, i følge Jens Bernsen (tidligere direktør på dansk design center). (Illum, Teorier bag design, 2015) Her kunne vi benyttes os af de opstillede spørgsmål fra Merete´s powerpoint, som beskæftigede sig med muligheder, særlige hensyntagen til stedet, overvejelser over sammenhængen til fælles forenklede mål, Fagets rolle mm. Hvilket sikrede os en velovervejet start på en kreativ proces. Her benytter vi os også af en divergent proces, idet der opstår brainstorming, vi associerer og leger med Ideer. Hvor der efterfølgende var en naturlig overgang videre til en konvergent proces, som bestod i at Indsnævre og udvælge de mest interessante ideer.

Under fremstilling af pallemøblet læner vi os meget op af det teori som Lene tanggard skriver om i sin bog “Kreativitet kan læres”. Hvor hun uddyber kreativitet og læring som værende muligt at lære for alle, som indgår i praksisfællesskaber og ser det kreative som noget der anerkendes som værdifuldt bidrag inden for praksisfællesskaber i et bestemt domæne. (Tanggaard,Kreativitet kan læres,  2008)  I forlængelse ligger vores arbejde ligeledes op af Robinsons bog “kreativitet og læring” som efterskriver “at undervise for at fremme kreativitet går ud på at hjælpe andre med at opdage deres kreative potentiale.” (Robinson, Kreativitet og læring, 2013) hvilket for os er sket i sammenspil med hinanden gennem vores idegenerering som er uddybet under idefasen.

I vores egen designproces har vi derved gennemgået faser for forforståelse, ideudviklingen og realisering. Herefter lægger evaluering, som denne gang kun kort er berørt. Evalueringen af forløbet kommer efterfølgende til at ske i forbindelse med feedback fra underviser, men er også sket allerede undervejs i vores proces. Som Karen Borgnakke efterskriver, sker der altid en løbende evaluering, i det vi arbejder med andre mennesker. Når vi stiller spørgsmål til hinanden og respondere skaber vi en naturlig konstant vurdering. Hvilket altid vil ske når der er tale om værkstedsarbejde. Her spørger elev/lærer løbende hinanden og der gives derved en afvejning af kompetencer mm. Løbende.

Lav et pallemøbel

Det skal du bruge af materialer:

• 2 hele europaller
• 1 halvpalle
• 10 meter lægter - 50x100mm
• Skruer - minimum 70mm lange
• Sandpapir

Det skal du bruge af redskaber:

• Fukssvans
• Skruemaskine
• Vaterpas
• Bor (mm passende til den valgte skrue)

1. De to paller skal henholdsvis bruges som siddeflade og ryglæn. Den palle som skal være ryglæn skal forkortes i bredden. Derfor skal det yderste bræt saves af denne palle.
   Den anden palle skal bruges som siddeflade og her skal det anden yderste bræt fjernes.
   Siddefladen Ryglænet
   
2. Nu skal siddefladen sættes sammen i ét stykke. Mål og sav to stykker lægte til 80 cm i længden. Disse skal fæstnes i hver sin side af pallen til siddeflade. Husk at bore for inden du skruer lægterne fast i pallen.
   
3. Det er nu tid til at montere benene på siddefladen. Der skal saves 4 ben ud af lægten. Hvert ben skal være 42cm langt og i hver ende have en modstående vinkel på 45 grader. Herefter monteres disse ben i bunden af siddefladen ved at skrue 3 skruer ind i hvert ben, igennem lægten på siden af pallen.

4. Nu er siddefladen færdig og vi skal igang med at lave ryglænet. Hertil skæres yderligere to stykker lægte, med en længde på 65 cm som monteres på siden af pallen. Disse lægter skal have en vinkel på ca. 30 grader i den ene ende således at ryglænet hælder lidt bagud. Nu kan ryglænet skubbes ned i siddefladen og stolen er samlet.

5. Nu skal bordet laves. Her skal vi bruge en halvpalle hvor der monteres to stykker lægte, en på hver side af pallen med en længde på 80 cm. Herefter skal benene fastsættes, disse udarbejdes og monteres på samme måde som på stolen. Længde 42 cm og en vinkel på 45 grader.
   
   
   
   
   
   
   

6. Nu er begge møbler færdige og sidste del af processen er slibning. Pallerne er fra start meget grove og uslebne - og for at man kan bruge dem fornuftigt og uden at ødelægge sit tøj skal de slibes. Først med korn 60, så korn 80 og afsluttende med korn 100, på alle sidde og rygflader, samt kanter og hjørner. Efter dette er du færdig.