Overvejelser
http://www.designmuseum.dk/
Skoven - save
Værksted - væven bygges i naturmaterialer grene (el. Lister (2,5 x 1,5 cm)
Designmuseet -inspiration fra hårde materialer fx og viden - her får de undervisning af en fra museet, rundvisning om tidsperioders, udtryk, former og mønstre.
Formål: designproces, undersøge en tidsperiodes designmæssige udtryk, tesktilmaterialekendskab,
Lav et undervisningsforløb med fagudtryk
Designmuseet hvad er det
Vi finder grene og afbarker med bugthøvl, båndkniv
Undervisningsforløb i at væve på en naturvæv
Væveforløb for 5. årgang
Undervisningsforløb af Henrik Lund Petersen, Karen Marie Fabricius, Katrine Larsen Mosbæk og Heidi Friis Odgaard
Beskrivelse af forløb
Eleverne skal i skoven og selv finde grene til en væv. De bygger selv væven efterfølgende og tager på inspirationstur til Designmuseum Danmark. På baggrund af inspirationsturen skal de designe deres eget mønster/motiv og ud fra egen skitse væve på deres egen væv.
Hvad beskæftiger Designmuseum Danmark sig med?
Designmuseum Danmark er et udstillingssted for dansk og internationalt, industrielt design, kunstindustri og kunsthåndværk. Museet indsamler og dokumenterer den samtidige udvikling inden for industrielt design, møbelkunst og kunsthåndværk. Derudover indsamler museet forbilledlige arbejder fra ældre områder og perioder, som er relevante for samtidens produktion.
Museets hovedopgave har fra grundlæggelsen været at formidle et kvalitetsbegreb inden for formgivning. Ved at vise forbilledlige genstande ønsker man at hæve niveauet inden for danske industriprodukter. Museets samlinger skal således fungere som inspirationsbank for industriens folk. Derudover ønsker man at gøre samtidens forbrugere kritiske og kvalitetsbevidste. (http://designmuseum.dk/information/historie-og-formael)
På DesignMuseum Danmark er der en skoletjeneste, der laver undervisningsforløb med udgangspunkt i museet samlinger og særudstillinger. På museet er der et særligt ‘designværksted’ hvor elever kan få lov til at eksperimentere med deres egne designs.
Eleverne skal i dette forløb designe deres eget mønster eller motiv på museet og kan her få sparring og vejledning af skoletjenesten. De tegner en skitse, som de tager med hjem til skolen, hvor de efterfølgende skal væve det mønster/design/motiv, de har skitseret..
Forenklede Fælles Mål
Materialekombination og udtryk - Fase 2
Færdighedsmål
Eleven kan arbejde med produkters æstetiske udtryk
Vidensmål
Eleven har viden om formsprog og farvers æstetiske udtryk
|
Ideafprøvning – Fase 1
Færdighedsmål
Eleven kan afprøve materialer og teknikker i konkrete sammenhænge
Vidensmål
Eleven har viden om afprøvning af materialer og teknikker
|
Læringsmål
I skal lære hvordan man kan bygge sin egen væv af naturmaterialer
|
I skal kunne udtrykke jer billedligt med inspiration fra andre designere og kunstnere
|
Aktivitet 1
Vi går i skoven og skærer grene til vævene, helst friske grene. Medbring: små håndsave og store plastsække. Gerne i grupper med to i hver og fire grene til en væv. Hver gren skal være ca. 45-50 cm.
Aktivitet 2
Grenene skal afbarkes med kniv, bugthøvl eller båndkniv og snittebænk. Det kan selvfølgelig foregå i skoven, hvis der er tid. Derefter slibes de runde og glatte med sandpapir og rasp. Husk: Kniv, bugthøvl, sandpapir korn 80 og raspe.
Aktivitet 3
Vævene samles. Der skæres et bredt ”udhak” i hjørnerne, hvor grenene ligger an mod hinanden. Hjørnerne besnøres med sisal. Husk: Kniv og hammer eller stemmejern og trækølle.
Aktivitet 4
Nu skal der saves riller i top og bund, så trenden ikke glider, når væven skal trendes (sættes snore på). Når trenden er viklet på, skal der bindes en tværgående ”snor” øverst og nederst. Den samler trendtrådene to og to og holder dermed en vis spænding og afstand mellem trenden. Husk: Sav, trendline.
Aktivitet 5
Tur til Designmuseet Danmark.
Besøget på Designmuseum Danmark vil tage udgangspunkt I museets permanente udstilling ‘Mode og Tekstil’ og ‘Learning from Japan’, der fortæller historien om dansk mode og tekstiler gennem 400 år, og hvordan forskellige danske og nordiske kunsthåndværkere er inspireret af Japansk kultur og tradition.
I udstillingerne præsenteres eleverne for forskellige nedslag der er repræsentative for bestemte tidsperidoder.
Efter præsentationen og elevernes egen undersøgelse af de forskellige tekstiler og væverier, skal eleverne igang med at arbejde med at designe deres eget væveri.
De skal udvælge fra 2-5 værker som de skal lade sig inspirere af med hensyn til fx. teknik, materialer, farver eller periodiske kendetegn.
Derefter skal de imens de er på museet udarbejde skitsetegner.
På Designmuseum Danmark kan eleverne således få koblet den viden og de oplevelser de har fået fra museets udstillinger om kunsthåndværk med deres egne kreative processer og tilegnelse af netop de færdigheder der arbejdes med af museets udstillere.
Aktivitet 6
Så skal der væves.
Når de er tilbage på skolen, skal eleverne omsætte deres skitser fra Designmuseum Danmark til et virkeligt produkt på de væve, de selv har lavet.
Aktivitet 7
Evaluering. Alle elever skriver en lille historie om deres væv, og hvordan de er blevet inspireret til hvilket mønster eller motiv, de har vævet. Det printes ud.
Aktivitet 8
Vævene hænges op som udstilling på skolen, og historierne sættes ved
.
Inspirationsbilleder fra Designmuseet Danmark