Børste form og binding

Det er virkelig et fordybende arbejde, der kræver grundighed og forberedelse. Her kan der med fordel laves en skabelon over hele børsten og over hullerne. Nogle af mine huller blev boret for tæt, så de løb sammen. Det har gjort at hårene ikke er styres lige ned i hullet, men stritter mod de to ydre sider. Jeg tror at syv mm. mellem hullerne vil være perfekt. Brug et 2 mm. og bor hele vejen igennem og et fire mm. der bores halvt igennem. Kobbertråd til bindingen fungerer fint. Pas på ikke at tage for meget hår, så risikerer man at tråden knækker.

Der måles op til huller, jeg havde lånt en skabelon fra Lars.

Overstykke og understykke

Så er der boret huller. Jeg gjorde mig faktisk ret umage, men skulle åbenbart have brugt længere tid på at bore hullerne, så de var endt på lige linje.

Begge side er blevet slebet, og så skal der lavet riller til ståltråden.

Arbejdet tager form, og rytmen er ved at være der.

Over og understykke limen sammen.

Det færdige resultat

Arbejde med beton

Umiddelbart kan det virke som uoverskueligt, men det er faktisk ret nemt. Man kan købe færdig beton, der bare skal røres sammen med vand, og så kan det holde sig nogle timer, mens det er vådt, indtil der er lavet forme. Rengøring er heller ikke noget problem. Udfordringen ligger i at få lavet formene. Jeg bøvlede noget med min form, og måtte til sidst lave en ny i lidt tykkere træ. Hvis det er muligt, så brug træ med en behandlet overflade, så hænger betonen ikke så fast. Det er også en fordel at skrue formen sammen. Så er den nemmere at skille ad, når betonen er tør og skal fri af formen. Man kan smøre formen med madolie. Det er vigtigt at huske at ryste/stampe form og beton, så alle luftbobler kommer ud. Det er svært at undgå lidt ujævne kandet, og så kan man slibe med en karborundum sten.

Her er der støbt, og jeg har brugt en lille malerbøtte, der hvor lyset skal være.

Betonen er tør, og jeg har lirket malerbøtten op.

Formen er skilt ad.

Det færdige resultat.

Patwork

Jeg valgte at sy en øjenpude. Tænker, at den kan blive fantastisk som en gave til travle forældre, når de har brug for en powernap. Der er fyldt en blanding i puden af speltskaller og hårfrø (det gælder om ikke at fylde for meget i, så bliver puden for hård). Men kan sige, at øjenpuden er bæredygtig, da fyldet kan hældes på komposten, når man ikke bruger puden længere. Jeg har desuden lavet et betræk til den, så det kan vaskes.

Skabelon, pude og betræk

Carla prøver det færdige resultat

Æske i tin

Jeg har valgt at lave en æske i tin, og belært af tidligere har jeg lavet en skitse. Det er ret nemt at arbejde med tin, og man kan næsten bukke det med hænderne. Også denne gang er jeg blevet klogere. Det havde nemlig godt kunne betale sig at lave en lille prøve i papir først. Min udfordring gik på at flappen der skal forhindre de skarpe kanter, også godt kunne bruges til at holde ”sideflapperne” og kanterne på plads. Det må jeg huske til en anden gang! Lars foreslog, at jeg også kunne lodde kanterne ind på plads, men det har jeg ikke lært endnu.

Skitse

De ydre kanter klippes til af en skæremaskine

Der ridses en kant, det skal bukkes ned, så man ikke skærer sig på æsken.

Der streges op til flapperne, der skal samle æsken

Der klippes med en hånd tang, men jeg fandt ud af at det var nemmere at bruge skæremaskinen.

’

De små kanter bukkes med en ”bukkemaskinen” (ved ikke hvad den hedder). Den gør arbejdet ret præcist.

Med en kølle rettes det sidste kanter på plads i skruestikken.

Det færdige resultat.

Filtning af uld – Heidi Odgaard

Dette var mit første stykke arbejde på modul 3. Meget langsommeligt, men egentligt meget rart at arbejde med, især da vandet var varmt. Jeg havde frygtet, at mine hænder ville tørre helt ud pga. vandet, men det var lige modsat. Resten af dagen havde jeg de blødeste hænder.

Vi brugte sæbespåner i håndvarmt vand. Der kan med fordel bruges en bakke mens man arbejder, for at begrænse vandet på bordet. Så er det også nemmere med oprydningen bagefter. Da det var første gang, jeg prøvede filt, lavede jeg en lille prøve først. Bagefter, kunne jeg godt se, at min prøve ikke var færdig, for der var ingen ”klumper” i ulden.

Opgaven lød på at lave noget med rumfang. Skabelonen skulle være ½ gang stører end det færdige produkt. Det gav en matematisk udfordring, og konklusionen var, at lave tre af siderne ¼ gange større. Det kom til at passe nogenlunde. 

De skæve kanter bliver klippet til.

Prøve model og skabelon.

Færdigt resultat.